Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Produkter

Systemizer tilbyder en række produkter, som dækker over områder som arbejdsmiljø, coachingforløb, lederudvikling eller parforhold.


Arbejdsmiljø

En arbejdsplads, som er god for personer med en Systemizer profil, er god for alle.

På mange arbejdspladser bliver der arbejdet med at skabe en fælles kultur, hvor samarbejde, teambuilding og en god atmosfære er vigtige elementer.

For personer med en Systemizer profil, så er der mange behov, som ikke bliver dækket ind af de almindelige arbejdsmiljøregler. Der kan være udfordringer med ledelsesmæssige valg vedr. arbejdspladsens opbygning (storrumskontor, belysning, lyd, afskærmning, plads m.m.), mødeafholdelse, arbejdstids- og metodeplanlægning, forventninger til teams og performance indenfor teams, uddannelsesmetoder og valg af læringsprocesser, selvledelse kontra mikromanagement og sociale forventninger til samspillet bland kolleger og medarbejdere.


Coachingforløb

At lykkes personligt både professionelt og privat giver de bedste resultater for alle medarbejdere, ikke mindst for personer med en Systemizer profil.

Coachingforløbet er for personer med en Systemizer profil og giver en grundig og effektiv indføring i de områder, som er vigtige at kende til og forstå, for at kunne lykkes bedst muligt rent fagligt og arbejdsmæssigt.

Coachingforløbet er sat sammen af forskellige elementer, som tilsammen giver den nødvendige selvforståelse og de nødvendige strategier til at kunne lykkes professionelt.


Lederudvikling

At ledere lykkes er helt afgørende for at alle får succes på arbejdspladsen. Indsigt i at lede personer med en Systemizer profil eller selv at være leder med en Systemizer profil er afgørende for at skabe de bedste resultater.

Er du leder for en person med en Systemizer profil eller er du leder og har du en Systemizer profil, så kan det give nogle konkrete udfordringer, som mange af de almindelige ledelsesmæssige værktøjer ikke tager højde for. Behovene rent ledelsesmæssigt vil være forskellige alt efter udgangspunkt og derfor vil lederudviklingsforløbene være forskellige, men en del af forståelsen, værktøjerne og sproget vil være det samme uanset forløb.

Lederudviklingsforløbet er designet til ledere, der har en Systemizer profil og som har brug for selvforståelse og værktøjer til at lede med de styrker og udfordringer, der kan være, når man har en Systemizer profil.


Parforhold

Et velfungerende privatliv giver det bedste udgangspunkt for at lykkes professionelt. Invester i et samtale forløb, som gør det muligt at få et godt samliv, en klar kommunikation, gode værktøjer til at håndtere konflikter og forventninger, samt en fælles forståelse for både følelsesmæssige og livsstilsmæssige behov.

For mange personer med en Systemizer profil kan det være en udfordring at være i et parforhold, hvor der bliver stillet høje krav til graden af socialt samvær og samliv. Det kan sætte relationen under pres og give udfordringer i parforholdet.

For en person med en Systemizer profil, kan det opleves, som om det ikke er godt nok næsten uanset hvor meget, der investeres i parforholdet.