Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Er du leder for en person med en Systemizer profil?

Du har gentagne gange haft gode medarbejdere inde på dit kontor, som er meget frustrerede eller kede af det. Alt for ofte skal du høre, at de ikke kan fungere med en bestemt kollega, fordi det næsten er umuligt at samarbejde.

Du har prøvet mange forskellige løsninger. Du har flyttet medarbejderen rundt, du har givet ham sit eget kontor, du har givet ham nogle opgaver, som han selv kunne løse, så han ikke skulle samarbejde alt for meget med de andre på teamet. Men alligevel opstår der hele tiden konflikter og situationer, som du bliver nødt til at gå ind i. Det er som om, at din medarbejder ikke kan se, hvilken effekt hans ord og handlinger har på andre mennesker og det skaber en del udfordringer for dig som leder.

Kurser, coaching og mere uddannelse, personlige samtaler og gode råd har bare ikke fungeret, som du havde håbet, så nu ved du ikke helt, hvad du skal gøre. På den ene side, så er det næsten for besværligt at fastholde denne medarbejder i ansættelsen. På den anden side, så bliver der leveret resultater og der er en energi og ide-rigdom omkring ham, som er guld værd og som du nødig ville undvære. Han har ganske enkelt noget, som de andre ikke har.

Det kan også være lidt fascinerende at være til møde med denne medarbejder. Den måde at tænke på, de ideer og den innovation der sker, den selvsikkerhed og tro på egne ideer, er smittende. Og tit, så giver det ganske enkelt mening og skaber gode resultater. Men det er også lidt udfordrende, fordi de ikke rigtig er klar til at lytte til de andre og vil helst have alle med på deres idé.

Kan du genkende beskrivelsen, så er du måske leder for en person med en Systemiser profil.